FILTERLØS HIPHOP
Peter PTA aka Unge Autotune Nej Tak præsenterer god gammeldags hiphop-snak med anekdoter, facts, gæster og quiz.
Listen on:
Episodes

Apr 27, 2026
Apr 27, 2026
58 min
Hvem? Hvad? Hvor? Jeg har den kæmpe fornøjelse af at have Hvem i Filterløs hiphop. Sidste år udkom han med sit første album "Det er jeg" og i den anledning kigger vi på hans fortid, nutid og fremtid.
Hvem spiller på Ideal Bar den 30. april og i dette intrview dropper han tung videnskab om, hvordan det er at vokse op i Urbanplanen (skud ud til Morten Pepe), hvad der gør han er så god til at rime og hvem, der laver de bedste pandekager.
Det er en reflekteret og dedikeret ung mand, vi har i studiet, så hvis man selv går med drømme om, at komme frem med musikken, er det virkelig en episode, der er værd at tune ind på, så... KNYT OG LYT!

Apr 22, 2026
Apr 22, 2026
2 hr 27 sec
"Det giver mig håb for fremtiden!" Sådan siger Tasja i denne episode og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg opdagede Slummen af Undergrunden på Instagram, hvor de som nogle af udvalgte få stadig skriver anmelder, reportager og anbefalinger - ligesom i de gode gamle RapSpot, ActionSpeax og Hiphop.dk-dage. Bag profilen står Fætter, en ung konge fra Lolland, der selv rapper og er aktivist på de danske sydhavsøer. Han har nu allieret sig med Tasja, der er et kendt ansigt i det københavnske hiphopmiljø og altid har kæmpet for det gode med fed energi. Som KRS engang sagde: "Yes I'm the teacher, because I'm the student," og jeg nød at være under læringstræet og få smidt tracks i hovedet fra Nøx, MC Kold, Kasper Spez, Binær, Trepac samt et cypher med alle de nyeste, sygeste på blokken inklusiv Fætter selv. Og så tillod de endda en gammel mand, at spille lidt PalominoToma til sidst. Gudesmukt! Jeg håber I nyder stemningen i studiet, det gjorde vi i den grad og jeg vil mega gerne lave flere af denne type episoder, så... knyt og lyt!

Apr 5, 2026
Apr 5, 2026
1 hr 24 min
Mine damer og herrer, vi er live fra Mosekon1's bryggers! Eller faktisk brygger hun for fuld damp her hus Filterløs. Sjældent har en samtale været ude i så vilde kringelkroge. Det er en vidunderlig snak, hvor den livskloge kvinde fortæller sandheder uden omsvøb. Godt nok påstår hun, at hun er den midst hiphop gæst i programmet, men der går lige præcis to minutter før vi hylder Humme (!)
Og vi kommer vidt omkring. Vi er til reggaefest hus Rubadub Sundays (f*ck up your mondays), til skældud i ældsterådet i Jehovas vidner og vi er i studiet i Graven, da hun gik og hed Fordærvberg.
Mosekon1 har singlen "Hunner" ude nu - og der er mere på vej. Hold øje med hende og glæd jer til hun kommer ud at spille live, rygterne går på det er lige ved siden af Filterløs Hiphop studiet!

Mar 28, 2026
Mar 28, 2026
1 hr 7 min
Dansk hiphop ville ikke have set ud som den gør uden Ian Tomkins aka Sir T from Denmark. Det kan man sige helt sikkert, eftersom det er ham der har filmet og instrueret nogle af de fedeste musikvideoer fra Per Vers og Marwan til Suspekt og Shooter Gang.
Når Ian Tomkins ikke laver levende billeder, skaber han lydbilleder og har som producer en stribe kongefede udgivelser bag sig, den nyeste med titlen "Ars longa vita brevis". Herpå findes nogle forrygende features fra blærede kunstnere som Pede B, Jøden, Kasper Spez og Skyggesiden. Albummet er nærmest kriminelt overset, så jeg er glad for at få chancen for at hylde det i Filterløs Hiphop, samtidig med vi også får snakket om alt fra, hvordan man får en feature fra Kurupt fra Dogg Pound til hvordan det var at være med på optagelsen af Pusher (!!!) Livet er kort - kunsten lang, sagde salig Hippokrates (modsat hvad jeg vrøvler mig frem til i podcasten), men jeg håber I har tid til at dykke ned i en fed snak om kunst, kreativitet, lyd og billeder, så... knyt og lyt!
PS: Besøg også Sir T's vanvittigt flotte hjemmeside Tomkins.dk

Mar 17, 2026
Mar 17, 2026
1 hr 42 min
Rent Mel I Pod'en! Når man snakker indbegrebet af dansk rap er det svært at komme udenom Rent Mel. Filterløs Hiphop er denne gang velsignet med besøg fra Hennessey, Mikkel Mund og Tegnedrengen fra det forrygende crew, der nu er tilbage og spiller fire udsolgte koncerter på Hotel Cecil i sensommeren. Vi tager det helt tilbage til dengang de vandt DM i Rap og fejrede det i natbussen hjem og gennem udgivelserne "Langt om længe" og "Ingen stress", der som de siger er "et venskabsbånd skabt i en selskabsånd!" Samtidig er det også historien om, hvordan skæve børn, der leger bedst, bliver nogle blærede voksne, der har vilde kreative og intellektuelle karrierer, men stadig nyder at være legekammerater. Og hey, husk at høre episoden helt færdig, for der ligger en lækkerbidsken til sidst, så... knyt og lyt!

Mar 4, 2026
Mar 4, 2026
42 min
En hånd op for Carlito en hånd op for Ahead! I forbindelse med det musikalske topmøde mellem de to supermagter Mund De Carlo og Ahead inviterede Filterløs Hiphop sig en dejlig tur på Hotel Cecil. Mellem lydprøverne var jeg så heldig at få et interview med Carlos og Mad.Fischer. Matias er trommeslager og, i dette tilfælde, talsmand for Ahead, og det viste sig, at han nærmest er en jysk Questlove fra The Roots komplet med en blond afro, der droppede tung science om sin kærlighed til J-Dilla, rytmiske kvintoler og det at skabe en eksperimenterende musikscene i det mørke Jylland. Vi fik i det hele taget en smuk snak om, hvordan man smelter jazz og rap sammen, hvordan man får mere musikalsk og menneskeligt perspektiv med alderen og hvor blæret David Atlanter er. Så... KNYT OG LYT!

Feb 13, 2026
Feb 13, 2026
1 hr 28 min
iskold ildsjæl! Det er det første jeg tænker, når jeg skal sige hvem Flammen er. Allerede i et af de første Filterløs-afsnit nævnte jeg, hvor meget drive han har, og jeg føler han både som freestyler, battle-rapper og eventopbygger bygger broer i vores kulturen, så der er ikke er så langt fra old school hiphop til tiktok.
Men han er også en volddygtig sangskriver i sin egen ret og nu er han aktuel med albummet "linje F", der netop nu udkommer på vinyl. Det er spækket med fede numre og viser mange sider af hans verden og talent. Det tager vi en fed snak om, men får selvfølgelig også vendt On The Spot, hans nylige battle til RåtKøbenhavn og hans kommende turné. Alt det og meget mere fyre vi op for inden vi slutter af med et helt exclusive track, der foreløbig kun kan høres på vinyl og i Filterløs Hiphop... så KNYT OG LYT!

Jan 27, 2026
Jan 27, 2026
1 hr 15 min
Det går uh ah, bibliotekar! For i denne udgave af Filterløs Hiphop tager Bims aka Ed aka Origignarly os med på en indføring i library music. Det er vanvittigt hyggeligt, men også enormt lærerigt. Han har netop udgivet albummet "Bibliotek Origignarly" og med afsæt i det snakker vi musik, lyrik og livet en god times tid.
Bims repræsenterer det hæderkronede Hvad Cru, men er også rapper og producer i sin egen ret og vi får historien helt fra barndommen i Lejre Vig til Raske Planter, hvor han formidler kærlighed og potpourri til folket. Undervejs får vi Hvad Crus historie tilbage til dengang de blot var et kunstnerkollektiv til på instagram og vi lytter til alt fra Super Alians til hans samarbejder med Blyp og Ske (!)Og selvom Filterløs altid er sjollerfri er vi denne gang ikke Skollerfri, for det hele afsluttes med en vidunderlig snas fra Sebastian Dalmars mixtape "Få en fjer på". Jeg er dybt taknemmelig for at en hiphopper på halvdelen af min alder gider være i øjenhøjde med mig på en rejse gennem musikken. Der er med andre ord lagt i kakkelovnen til massiv hygge, så KNYT OG LYT!

Jan 21, 2026
Jan 21, 2026
1 hr 30 min
Farfalle! Vendetta! Direkte fra the staircase udenfor Filterløs hiphop-studiet har vi en excluse, for første gang er rapperen Semphiz og produceren Telepa-T live i een og samme podcast. Fans af rigtig hiphop (!) kender gutterne fra Sigma, men nu er Semphiz ude med sin anden solo-plade, udgivet på Rekords med K, så selvfølgelig skulle de en tur i studiet.
Det bliver en forrygende snak om autotune og automatvåben, Streetmass og Johnson, Inspectah Deck og Martin Scorcese krydret med æstetisk analyse af ord som "bregne", "sprød" og "utøj". Der er halvanden times god stemning, så rend ud og køb Vendetta på vinyl men før du gør det så... KNYT OG LYT!

Jan 13, 2026
Jan 13, 2026
1 hr 15 min
Du har højest sandsynligt kun et par solbriller… MICHAEL FYNNE HAR 3 PAR SOLBRILLZ!
Det er ikke helt forkert at sige, vi starter det nye år med et brag af en episode. Michael Fynne bodyslammer nemlig Filterløs Hiphop. The get-high-bad-guy, sultan of solbrillz, Judge Deads fra 8210 er wrestler skråstreg rapper skråstreg skuespiller og jeg har kendt ham siden den spæde start, hvor kæmpede sig vej op gennem dansk wrestling til de højere luftlag. Nu er han på toppen af gamet og har endda wrestlet mod Drew McIntire der i weekenden gæstede Royal Arena som WWE Champion.
Samtidig er han en reflekteret dude, der har mange holdninger til, og han giver en skarp analyse af dansk freestyle battle-rap, der efter hans mening godt kunne lære lidt af wrestling-verdenen. Derudover hører vi nogle af hans hårdtpumpede raptracks og sender shoutouts til legender som Michael Madsen og Jonny Hefty. Så der er alle gode grunde til at sætte podcasten på og… KNYT OG LYT!

