Episodes

4 days ago
4 days ago
Roskilde - LOOK AT THIS GRAF! Filterløs hiphop er på roadtrip til Roskilde Festival for at glo på graffiti. Mette og jeg har startet hyundaien og er drønet ud til dyrskuepladsen for at kigge på den kunst, der bliver braget op på de mange kilometer plankeværk de kommende dage.
Graffiti på Roskilde har været en officiel del af festivalen i 27 år - hvilket der endda er en fed bog om, med en lille citat fra yours truly - og det er jo kæmpe for kulturen og mange glæder sig til at se årets magic moments, der går hånd og hånd med musikken.Vi hev fat i chefen, Lars Pedersen fra Institute for Urban Art, der lukkede os ind i hovedkvarteret og fortalte historien om hvordan projektet har udviklet sig gennem årene og tiltrækker skrivere fra hele verden. Desuden fik vi en fed snak med malere, hjælpere og ildsjæle. Blandt andet fangede jeg Michael Wisniewski, der kunne fortælle om hvordan det er at have malet på Roskilde endda før det blev en helt legal affære.
Kongefedt at være tilbage på pladsen, håber I har tid til at tjekke podcasten ud, mens I går og nyder de mange, mange værker på pladsen og campingarealet. God festival og... knyt og lyt!!!

5 days ago
5 days ago
Hvad? I denne episode af FILTERLØS HIPHOP hylder jeg to nye album, som jeg er svært glad for.
Det ene er gode gamle Slick Rick, der endelig er udkommet med sit 5 studiealbum, Victory. Jeg opruller The Rulers historie, spiller gamle fede ting, bedømmer de nye og taler om hans indflydelse på alle fra Snoop til Marvelous Mosell til Amy Winehouse.
Det andet er Hvadcru, der er ude med deres første officielle album, Hvadbum(!) Jeg mødte dem til en snak om albummet i Rekords, hvor chefen endda også tjekker ind.
Derudover fortæller jeg om Natasja 50 hyldestkoncerten i Den Grå Hal og så ringer Per Vers ind med en nyhed om MC Tase. Alt i alt halvanden times fuldfed hiphopsnak. Knyt og lyt!

Thursday Jun 19, 2025
Thursday Jun 19, 2025
I dansk hiphopformidling har jeg ingen konkurrenter og desværre kun få kolleger. De seneste år, er der dog kommet et nyt kuld af kulturformidlere, der stolt bærer faklen videre. En af de fremmeste er Cillian Mxrphy som jeg er stolt af at kalde min ven. Han er ligesom jeg Gaffa-skribent og så er han en fremragende rapper i duoen Frit Løb, der udkommer på Pede B's selskab Sardina. Men ikke mindst har han også sin egen geniale podcast Proces, hvor han inviterer musikere ind til at fortælle om den kunstneriske proces, de gennemgår. Alt det snakker vi om i dette afsnit af FILTERLØS HIPHOP og så får vi Cillians Roskilde-anbefalinger og han løfter sløret for en roadtrip hans podcast begiver sig ud på henover sommeren. Så... knyt og lyt!!!

Thursday Jun 12, 2025
Thursday Jun 12, 2025
A milli amilli! I anledning af Lil Wayne's nye album Tha Carter VI har vi en kæmpe special i Filterløs Hiphop. Vi går helt tilbage til de tidlige dage i New Orleans og til dengang Lille Vagn var i Købehavn.
For at kunne gøre det så godt som muligt har Filterløs fået besøg fra Henrik Garné aka rapperen Spontan, der har gjort sig den ulighedhed at høre alle 29 udgivelser med Lil Wayne før han sætter sig i studiet. Det er sat'me en mand, der laver sine lektier!
Så tune ind og... knyt og lyt!

Friday May 16, 2025
Friday May 16, 2025
I denne episode af Filterløs Hiphop hæver vi næven og bekæmper de siddende magter. Først er der en gennemgang af politisk hiphop med eksempler fra Grandmaster Flash & The Furious Five, Rockers By Choice, Brother D, Public Enemy og Marwan. Derefter er der besøg fra Sanganee, en esbjergensisk-indisk rapper der både er organiseret i hiphopforeningen Farveladen og i de danske kommunister. Vi har en god, varm og indigneret snak om alt fra dansk rap og 2pac til 1. maj og Gaza. Fight the powers that be og...
Knyt og lyt!

Tuesday May 06, 2025
Tuesday May 06, 2025
Livet er herligt! Jeres Filterløs Hiphop-vært har fejret en fejende flot fødselsdag og er tilbage med et nyt afsnit fyldt med nye oplevelser, anbefalinger og tæskefed musik med alt fra Figi og Pede B, FVN og Filuka til Machacha, Marvelous Mosell og Isbjerg, Raske Penge & Klumb1 og Sanganee og endda også Brooklyns egen Jeru The Damaja og Hamburgs store helt Samy Deluxe. Desuden er der skud til Tase og Det Fanma Hiphop, hvor vi til gruppens ære spiller Per Vers' spasiba-nummer i et Nillerbeats-remix.
Livet er også Herlev! For i anledningen af Mr X i Midten aka Nixens nye album var jeg i felten til hans releasekoncert på Hotel Cecil. Det blev en vild forestilling med dansere, Michael Jackson-musik og features fra Lukkefar og Loke Deph. Det taler vi om og så taler vi også om hvorfor Nixen er så forbandet undervurderet. Heal the world. Herlev the world… og KNYT OG LYT!

Tuesday Apr 08, 2025
Tuesday Apr 08, 2025
Så er det fandme spring again! Filterløs hiphop fyrer op for en forårskåd podcast, hvor der er ny musik fra Cab, Lars Virkli og Turkman Souljah. Der er klip fra Rappernes Bogklub som jeg besøgte i Aarhus og Mads Emil Groves No Way Out Diddy-podcast som jeg var forbi Podimo og droppe tung science i. Og så er der fint besøg fra Illusionisten, der går helt tilbage til dengang han udgav noget af det allerførste musik med Nik & Jay og PTAyayayaaaay over Echo Out-tiden og til hans splinternye, megafede album Goons 2. Sygt hyggelig snak såååååå KNYT OG LYT!

Monday Mar 31, 2025
Monday Mar 31, 2025
Det er altid en oplevelse, når Kasper Spez banker på. Det føles lidt som når mummierne i Mummidalen får besøg af Mumrikken, der fortæller eventyr fra sin færden og lukker lidt op for den store verden, som man ellers ikke har adgang til.
Kasper Spez er i FILTERLØS HIPHOP i anledningen af sit nye album Opslugt på halvte etage, der netop er udkommet. Det snakker vi naturligvis om, men vi runder også Tom Kristensens Hærværk, Aarhus Took It, fodbold og ikke mindst vores fælles kærlighed til Chino Xl. Afsnittet er, undskyld udtrykket, lidt af en langelænder, men der er god stemning og guldkorn fra start til slut, så... KNYT OG LYT!

Saturday Mar 08, 2025
Saturday Mar 08, 2025
Pede B er en isbjørn i dansk hiphop, der troligt leverer kvalitetsalbum på kvalitetsalbum. Senest har han med "28 dage efter" leveret en skudsalve af numre, med et for hver dag i den forgangne måned. Sådan en slags februarjulekalender. Det havde jeg ham i studiet for at snakke om, men faktisk også fordi min podcast jo i virkeligheden startede som et sted for de ufortalte hiphophistorier, som fx at Pede B tog over og oplevede The Roots Picnic i Philadelphia i levende live. Det inviterede jeg ham allerede ind til at snakke om i episode 1 og nu blot 30 episoder senere er han her!
Udover Pedes fede ferie snakker vi også om de gode gamle freestyle dage, hvor Pede og jeg krydsede klinger til MC's Fight Night, men også til det navnkundige arrangement "Giv den gas uden hash", hvor Ø fra Rockers By Choice mente det var en mægtig god idé at lade Amagers skolebørn opleve en politimand (mig) blive slået af en pusher (pede). Desuden er der anbefalinger af både kampsport og kebab.
Så knyt og lyt!

Saturday Mar 01, 2025
Saturday Mar 01, 2025
De siger man ikke skal møde sine helte, men i dette tilfælde kunne intet være bedre end at invitere DJ STATIC - THE HIP HOP FANATIC en tur i Filterløs til en snak om, hvad hiphophelte er lavet af. Vi starter med Doin' Damage de første jams jeg kom til i Aarhus, hvor Malk De Koijn spillede i Jylland for første gang og jeg og MC Clemens overnattede på banegården. Herefter tager vi en tur rundt i Statics ærefrygtindgydende karrirere som en af verdens dygtigste konkurrence-DJ's og rejsen fra makkerskabet i Static & Nat ill over Majors og til i dag, hvor han både barsler med en ny producerplade og samtidig er en del af duoen STAAL - Static & Aalen. STAAL spiller på Loppen til Centerets jam i aften lørdag den 1. marts, så kig forbi når du er færdig med podcasten. KNYT OG LYT!